Madagaskar — Lemurer og regnskov

2023

Det meste af Madagaskar har været dækket af regnskov med en overflod af dyrearter som ikke lever andre steder i verden. I dag er der kun en lille rest tilbage — 10 procent af øens oprindelige regnskov er tilbage, de oprindelige store og frodige vædområder er også hårdt ramt, fordi skoven fældes, hvorefter enorme mængder silt og sediment skylles ned af bjergene og fylder vædområderne op.

Afskovede bjergskråninger med røgsøjler fra trækulsproduktion — På billeder ses et stort område som for få år siden var regnskov, nu er der kun bjergskråningerne tilbage. De små røgsøjler som kan ses, er der hvor de lokale laver trækul.

Trækuls producent på vej til marked — En af de lokale trækuls producenter som er på vej til marked for at sælge sit trækul.

90% af alt varmt mad bliver tilberedt over trækul, så hver dag bliver der brugt trækul til næsten 30 mio måltider (befolkning på ca. 33 mio). Alene til madlavning bruges der således enorme mængder træ som fældes i skovene.

Carl, Karin og en lemur — Carl, Karin og en Lemur som nok er mest interesseret i at se om vi har en stump banan med. Reserva Analamazaotra som er 1×2 km stort, her er lemurerne vant til at komme tæt på mennesker.

Lemur i reservat — Reserva Analamazaotra som er 1×2 km stort, her er lemurerne vant til at komme tæt på mennesker.

Vi landede i hovedbyen Antananarivo og kørte i kraftige firhjulstrukne biler mod den østlige kyst. Vi gjorde flere stop i små reservater, hvor de forsøgte at beskytte lemurer. Nogle reservater er så små, at der kun lever nogle ganske få lemurfamilier; andre reservater er adskillige km² og har en større population og forskellige arter. Madagaskar har indtil nu registreret 112 forskellige lemurarter. Når man går rundt i et reservat, har man altid en guide med — de ved, hvor de skal lede efter dyrene, og nogle steder har de bananstykker med for at lokke dem tæt på.

Lemur i Andasibe-Mantadia National Park — Andasibe-Mantadia National Park — de steder hvor de er vant til mennesker, er de meget nysgerrige.

Lemur hopper ned på Frejas hoved — De steder hvor de er vant til mennesker, er de meget nysgerrige. Her er der en som er hoppet ned på Frejas hoved.

Indkøbsgade udenfor de store byer — En flot indkøbsgade når man kommer lidt udenfor de største byer — her kan du få alle de frugter som dyrkes i det lokale område.

Helt ude ved østkysten ligger Aye-aye Island (kan søges i Google Maps). Her har de lokale forsøgt at beskytte en nat-aktiv lemurart som de kalder Aye-Aye. Den har været jaget af lokale som følge af overtro. Nu betaler turister for at besøge øen, hvor de overlevende individer er sat ud. På den måde håber man på, at arten overlever.

Se en lille film fra Aye-Aye Island →

Vi boede på Palmarium Hotel Ankanin’Nofy — det er meget specielt fordi det nu er ejet af de lokale. Turisterne som besøger hotellet brødføder derved nu ca. 100 personer som bor rundt om hotellet i en lille landsby.

Lokale fiskere i udhulede træstammer — Alle de lokale fiskere sejler rundt i udhulede træstammer, de er lavet af en sort træsort som ikke sprækker når den tørrer i solen.

Lokale fiskere — Alle de lokale fiskere sejler rundt i udhulede træstammer, de er lavet af en sort træsort som ikke sprækker når den tørrer i solen.

Huler med flagermus og edderkopper — Der findes nogle spændende huler som man kan klatre ned i, hvis man har lyst til at se og lugte store flagermus og store edderkopper som passer på deres afkom. Man skal selv have pandelamper med ned i hulerne.

Madagaskar har været styret af Frankrig indtil slutningen af 1959, og meget af den infrastruktur fra den franske tid bliver stadig brugt. Det er dog ikke holdt ved lige og har derfor været i forfald de sidste 60 år. Den eneste måde man med rimelighed kan flytte sig på er i kraftige firehjulstrukne biler, og selv da er gennemsnitshastigheden på de største og vigtigste veje som N2 omkring 20 km i timen. På Madagaskar regner man ikke i afstande, men udelukkende i, hvor mange timer det tager at komme derhen. Vores tur fra kysten og tilbage til Antananarivo var 285 km og det tog 12 timer. Man kan kun bruge vejene fra solen står op til den går ned, fordi vejene ikke er brugbare i mørke. Det er helt normalt med ½ meter dybe huller i vejene — ingen striber og ingen afmærkninger.

Oksekær med varer og passagerer på vejene i Madagaskar — De eneste som kører i bil er turister, rigtig meget transport af varer og mennesker foregår på kære trukket af okser.

Enkelt hjulspor i mudder ud mod østkysten — Når man kommer væk fra hovedvejen N2 ud mod kysten, er der ofte kun et hjulspor, og hvis det har regnet kan de være temmelig besværlige at køre på. Vi så lastbiler som sad fast i 1 meter mudder, hvor de kæmpede med bambusrør for at se om de kunne få den op igen.

Smal bro designet til oksekærer — Her er vi nået til en bro, som nok mest er designet til oksekærer, og vores guider turde ikke køre over og de fandt et sted hvor det var muligt at krydse den lille flod.

Her kører vi uden om den lille bro og fortsætter de sidste 10 km ud til østkysten.

Montagne d’Ambre National Park

Vandretur i Montagne d'Ambre — På vandretur i Montagne d’Ambre National Park — her findes endnu store områder som er bevaret, og det vrimler med sjove dyr. Vores guide var imponerende god til at spotte selv de mindste dyr.

Den anden del af rejsen gik til den nordlige del af øen, hvor der endnu er nogle store naturreservater på 40×40 km. I disse store områder lever der stadig vilde lemurer og et væld af andre mærkelige dyr. Vores guide fandt verdens mindste kamæleon — mindre end 3 cm fra hoved til hale, men ellers ligner den en helt almindelig stor kamæleon. Chancen for at se lemurerne i disse store urskove er kun lille, men man kan sagtens høre dem når de kalder. De store sorte lemurer kan om morgenen høres på flere kilometers afstand.

Verdens mindste kameleon — Montagne d’Ambre National Park — her har vi fundet den mindste art kamæleon, den er ved at skifte farve til lys/hudfarvet. Den blev sat helt forsigtigt ned igen.

Freja med en kameleon — Freja med en kamæleon, også fundet i Montagne d’Ambre National Park.

Halvdelen af alle entreindgtægterne, som turisterne betaler, går til de lokale. På den måde sikrer man, at skoven bevares og at dyrene ikke bliver brugt til mad.

Kan du finde dyret? Prøv at zoome ind — øjnene er det man først får øje på.

The Litchi Tree hotel — På kanten af Montagne d’Ambre National Park ligger der et lille hotel, The Litchi Tree, som drives af en belgier. Da vi efter et par dage rejste videre, spurgte de om vi ville se en stor slange — vi sagde selvfølgelig ja. Det viste sig at den havde ligget i et espalier oven over døren til vores værelse. Han sagde at den var god til at holde rotter og andre skadedyr på afstand.

Stor edderkop i regnskoven — Hvis man går ud i regnskoven på egen hånd om natten, skal man have pandelampe på, fordi der er masser af m²-store edderkoppespind hvis man bevæger sig væk fra de normale stier.

Men man kan opleve dyr som man ellers ikke kommer i nærheden af — her en Madagascar Pygmy Kingfisher som flyver ind i skoven for at sove på en gren.

Luna med en kameleon — Luna med en kamæleon, fra et lille beskyttet område omkring Réserve spéciale d’Analamazaotra.

Luna og Christian, Réserve spéciale d’Analamazaotra.

Når man kører fra højlandet inde på øen og ud mod kysten kan man se, at floderne er helt gule som mudder og bjergene er helt golde, fordi det meste af jorden er skyllet væk. Det er uendelig trist at se, når man ved at hele øen har lignet de frodige små reservater som endnu er tilbage.

Lemurer findes i alle størrelser og farver, og hver art lever typisk kun i et lille område af Madagaskar, fordi de er afhængige af nogle ganske bestemte træer eller planter. Den sorte er den største art, og har en meget kraftig stemme som de flittigt bruger.

Familie laver brosten ved hånden — Alt foregår ved håndkraft, selv når grundfjeldet bliver knust til belægningssten, skærver eller grus til beton.

Familie laver brosten — Her er en familie som laver brosten og skærver af resterne. Det eneste værktøj som de bruger, er en mejsel og en gammel hammer. Når hele familien — incl. børn ned til 3 år — banker skærver med en hammer for at få mad på bordet, så er det ikke økosystemet man tænker på når dagen er omme.

De sidste dage tilbragte vi på badeøen Nosy Be — der er ren afslapning, badning og svømning rundt med store havskildpadder.

Som europæer er det meget svært at forstå, hvordan et land med over 30 mio. indbyggere kan tillade en så omfattende ødelæggelse af naturen — på en måde så man i århundrede fremover gør det umuligt at dyrke afgrøder på de golde bjergsider. Man tjener penge lige nu (overlever), men gør det umuligt for kommende generationer at dyrke jorden. Ifølge en af vores guider bliver der lavet en del hjælpeprojekter — f.eks. at bygge skoler — men hvis der ikke bliver betalt bestikkelse, får de ikke en ibrugtagningstilladelse. I de områder af landet hvor der findes guld og andre værdifulde metaller, er kineserne meget dygtige til at få indflydelse for at kunne udnytte ressourcerne, og desværre igen uden at de lokale får glæde af det.

Rejsetips til Madagaskar

Det er nødvendigt at entrere med et lokalt rejsebureau. Vi fik fat i en med lokale kontakter — dem brugte vi, og det fungerede fremragende. Vi var ikke kommet rundt på øen uden guide.
Du skal have meget store mængder af små pengesedler ved hånden svarende til nogle få kr. for at betale bærere, gider og alle mulige småting. For os var det en evig kamp for at have nok små sedler — så veksl til små sedler på hoteller eller andre steder når du kan.
Hvis du er fotograf, så medbring et macro-objektiv og eventuelt tilhørende blitz. Der er så mange spændende små dyr som bare venter på at blive fotograferet.

Rejsekort over Madagaskar — Vi besøgte to hovedområder: øst for Antananarivo ud til østkysten, og derefter den nordlige del af øen. De røde markerede områder var hvad vi nåede at besøge på knap tre uger. Vi fløj mellem Antananarivo og den nordlige del af øen.