Gaula 2012 — 1.–9. juni — Kåsen valdet
I år valgte vi (Ole og Carl) at prøve Kåsen valdet. Det ligger ca. 1 km nedstrøms Borten og Losen valdet. På billedet ovenover ses jeg med fast fisk på krogen — det er en fed fornømmelse. (Se også info om fiskeriet på Kåsen valdet i 2015.)
Valdet har fiskeri på begge sider, men det er den vestlige bred som er den mest interessante ved 200–350 m³. Jeg har lavet en fortegnelse over stort set alle de laks som blev fanget mellem den 1/6 og 9/6 2012, og plottet dem ind på et oversigtskort. Det er bemærkelsesværdigt, at alle laks blev fanget på et så lille fysisk område i denne uge.
I den første uge i juni fiskede vi 5 personer: Ole og jeg, to fra Lillehammer og én fra Trondheim samt et par lokale som kom forbi indimellem efter fyraften. Det var et passende antal fiskere til dette vald — ingen trængsel, kun smil og godt humør. Det skal være sjovt at fiske!
En af de mange flotte laks som vi fangede. Alle laks huggede helt nede ved bunden. Det regnede meget de første dage, og Gaulas farve blev brun og uigennemsigtig. Det var først sidst på ugen at det begyndte at klare op, og så begyndte vi også at se laks i overfladen. Denne laks havde Ole netop set i overfladen — 5 minutter efter havde han den på krogen. Vi tog hver to laks med hjem; resten fik friheden igen.
Da ugen var gået havde vi fanget 8 laks i alt. Vi tog 4 med hjem — de bliver til rigtig mange gode middagsretter de næste måneder.
Vi havde en rigtig fed uge med masser af fighte — laks mellem 5 og op til 13 kg. Masser af regn, masser af sol, dage med frustration og dage med masser af gode oplevelser: hjertebanken, laks og rødvin til aftensmaden. Alle laks blev fanget på enten orm eller vobbler som gik dybt i det grumse vand. — Carl